Stress hos personer med autisme: En kompleks udfordring
Stress er en uundgåelig del af tilværelsen for alle mennesker, men for individer med autisme kan det udgøre en særlig kompleks udfordring, der kræver en dybere forståelse. Personer med autismespektrumforstyrrelser (ASF) oplever ofte stress på en mere intens måde, hvilket skyldes en række faktorer knyttet til deres unikke sansebearbejdning, behov for rutine, sociale interaktioner og interoceptive evner. I dette blogindlæg vil jeg forsøge at sætte et par ord på, hvordan disse elementer bidrager til den øgede stressoplevelse hos autister, samt vigtigheden af at man anerkender deres oplevelse af stress.
For det første er sansefølsomhed en central faktor for mange personer med autisme. Når man ligger indenfor det neurodivergente spekter,kan ens følsomhed over for sanseindtryk være forstyrret. Det kan betyde, at mal kan blive overvældet af lyde, lys, dufte, smag eller berøringer, som ofte går ubemærket hen for neurotypiske personer. For eksempel kan en høj lyd som en motorcykel eller en sirene skabe frygt eller panik, hvilket udløser en intens stressreaktion, eller at skulle opholde sig et sted med mange lyde som host, snøft og hørbar vejrtrækning. Dufte kan også give samme reaktion eller mad man ikke kan klare smagen eller konsistensen af - i det hele taget er hele sansearbejdet i spil, og det er meget individuelt hvad der trigger en angst og dermed stresser.
Det, der for andre virker som almindelige, håndterbare hverdagsting, kan blive en uoverkommelig sensorisk byrde for autister. I overfyldte steder, som supermarkeder eller offentlige transportmidler, kan denne sensoriske overbelastning føles som et konstant bombardement, der ligeledes fører til en følelse af angst og stress.
Udover sanseindtryk spiller ændringer i rutiner også en væsentlig rolle i stressniveauet hos autister. Mange personer med autismespektrumforstyrrelser trives i faste strukturer og forudsigelighed; når disse rammer bliver brudt, kan det skabe dyb angst og stress. For eksempel kan selv små ændringer i en daglig tidsplan, såsom en ændret aktivitet eller en pludselig aflysning, udløse en stressrespons, der kan føles overvældende. Denne modstand og til tider angst for forandringer, kan desuden føre til frustration – både for den autistiske person og deres pårørende, der måske ikke altid forstår intensiteten af stressoplevelsen og reaktionen herpå.
En tredje, men lige så vigtig faktor, der bidrager til stress hos personer med autismespektrumforstyrrelser, er kommunikationsvanskeligheder. Mange autister har udfordringer med at udtrykke deres følelser og behov, hvilket kan medføre en følelse af isolation i stressende situationer, da de måske ikke kan verbalisere, hvad der plager dem, eller hvordan de har brug for hjælp. Frustrationen over ikke at kunne kommunikere effektivt eller aflæse sociale situationer, kan i sig selv være en betydningsfuld kilde til stress. “Hvad er det de forventer af mig?”, “Hvad skal jeg sige når nogen de kommer ved busstoppestedet og vil småtale om vind og vejr” “Hvor finder jeg et safe-space når det hele bliver for meget?” “Hvad kan jeg gøre for at reducere alle de lyde der er her?”, “Hvorfor er de så sure på mig?”, “De virker ligeglade?”
Vores “8. sans”: interoception.
Interoception handler om vores evne til at registrere og forstå de interne signaler fra kroppen, såsom hjertebanken, sult eller træthed. Denne evne er ofte nedsat hos mennesker med autisme, hvilket kan påvirke, hvordan de oplever og håndterer stressende situationer. Kombinationen af sensitivitet over for sanseindtryk, udfordringer med rutiner og nedsat interoception kan medføre, at stress opleves som mere intens og faktisk er en ret kompleks situation for autister.
For mange autister er det ikke blot stressen, der påvirker dem, men også en gradvis ophobning af belastninger, som de måske ikke er i stand til at opdage, før det er for sent. Det kan sammenlignes med en tilstand, hvor alle "mentale tændstikker" er brændt af, og der ikke er energi tilbage til at håndtere yderligere stress.
Forskning viser, at autister generelt har højere niveauer af kortisol i blodet, et hormon der er forbundet med langtidsstress. I mange tilfælde har kroppen vænnet sig til disse forhøjede niveauer, hvilket kan føre til, at deres nervesystem konstant er i alarmberedskab. Denne tilstand forstærker deres eksekutive vanskeligheder og den daglige tillærte evne til maskering af symptomer, medfører ofte følelser af skyld og skam, fordi “de ikke bare kan være som deres søskende, klassekammerater, jævnaldrende eller dem de normalt sammenlignes med”.
Det er vigtigt at anerkende, at mange autister har tilpasset sig deres omgivelser og dagligt bruger meget energi på helt almindelige mestringsstrategier for at håndtere deres stress. Men når omgivelserne ikke forstår kompleksiteten af deres situation, kan der opstå en holdning om, at de blot skal "tage sig sammen" eller at "det ikke er så slemt, for jeg har også prøvet at være stresset ….."
Dette kan føre til frustration og yderligere stress for den enkelte, da deres oplevelse af belastning ikke bliver valideret, og så føler man sig bare endnu mere forkert.
Lignende reaktioner ses også i større eller mindre grad hos andre neurodivergente mennesker med tilstande som ADHD, ADD, OCD og tal- og ordblindhed og ikke mindst dem der har været udsat for tidlige traumer, hvilket indikerer, at stress ikke udelukkende er en konsekvens af autisme, men også af livserfaringer, der påvirker nervesystemet.
Flere studier har vist, at tidlige traumer kan forstyrre individers evne til at regulere deres emotionelle tilstande og interoceptive signaler, hvilket kan forstærke stressreaktioner.
I fremtidige diskussioner vil vi dykke dybere ind i effekten af traumer på nervesystemet. Dette vil inkludere en analyse af, hvornår vi kan tale om traumer, samt begreberne "lille t" og "store T." Dette vil ikke kun give en bedre forståelse af stress for autister, men også give indsigt til forbedring af støtte og håndtering af stressede situationer.
Tilføj kommentar
Kommentarer