
Tolerance-vinduet er en model der er udviklet af Dan Siegel, der er professor i Klinisk Psykiatri. Det beskriver den tilstand af “Arousal” eller stimulering, hvor vi er i stand til at fungere bedst og trives i hverdagen. Når vi befinder os indenfor dette vindue, er vi i stand til på effektiv vis, at handle, lære og forholde os til os selv og andre. Når og hvis vi bevæger os udenfor dette vindue, kan vores følelsesmæssige respons blive enten kaotisk, ophidset, fastlåst eller rigid. I hæftet får du hjælp til at finde et sprog for hvordan du har det, så du dels lærer dine reaktioner at kende i god tid og dels en rækker teknikker til at hjælpe dig tilbage i en tilstand med indre ro og fokus.

MIN SUNDHEDSPLAN
ADHD/Autisme dagsplan: Uanset om du møder verden med ADHD, autisme eller andre neurodivergente tilstande, så vil du garanteret have god gavn af den her pdf. Her kan du downloade pixiudgaven af MIN SUNDHEDSPLAN, som kan hjælpe dig med at strukturere dine dage. Det kan være en udfordring at få overblik over dagens opgaver, men også at passe på hvor meget energi man har til rådighed. Kaldenderen kan bruges til at forvalte døgnet, så der bliver passende balance mellem “energi-røvere” og “energi-givere”. Inden længe vil du kunne købe den fulde udgave af MIN SUNDHEDSPLAN via min online kursus side, hvor du vil få adgang og undervisning i en lang række værktøjer, som kan støtte dig i din hverdag
Materiale på vej:
“Sådan trigger man neurodivergent udbrændthed”
Glæd dig. Inden længe vil jeg dele noget materiale jeg er i gang med at lave om emnet “Neurodivergent udbrændthed” eller autistisk udbrændthed som man også kalder det.
Alle kan blive belastet af stress, men hvis man er neurodivergent (har autisme, ADHD, ADD, OCD, er ordblind/talblind eller har været udsat for små eller store traumer i opvæksten), så er der mange flere parametre der kan gøre at man bliver belastet. Det er disse parametre vi vil kigge nærmere på og ikke mindst lære mere om hvad du selv kan gøre for at vende stress til ro.
