Mit tolerance vindue

Tolerance-vinduet udspringer af videnskabelig forskning om nervesystemets funktion. Det er et redskab der kan lære dig at strategier til at forbedre og bevare din mentale sundhed og velvære.

Det er en mulighed for du kan lære en ny måde at tænke på, så du kan fungere bedre i de forskellige uventede situationer vi havner i når bølgerne går højt og følelserne kan give dig negativ påvirkning.

Det gælder for alle - både voksne og børn - at følelser kører op og ned især i perioder hvor man er ramt af stress eller kriser. Når man er allermest presset af et væld af følelser, er det meget svært at udtrykke og finde ord for den tilstand man er i.

I materialet her vil du lære:

Hvad er tolerance-vinduet?
Hvad er floden af velvære?
Hvordan udvider du floden?
Hvordan støtter de pårørende dig til at finde tilbage til floden af velvære og dit tolerance-vindue?
Forslag til at komme ud af kaos når du er i kamp/flugt reaktion
Forslag til at komme ud af en rigid tilstand, når du er i en fastfrosset reaktion
Tips til at være tilstede i nuet

Og sidst men ikke mindst en række værktøjer, skemaer og dagbøger der kan støtte dig i processen.

Hvad er Tolerance-vinduet?

Tolerance-vinduet er en model der er udviklet af Dan Siegel, der er professor i Klinisk Psykiatri. Det beskriver den tilstand af “Arousal” eller stimulering, hvor vi er i stand til at fungere bedst og trives i hverdagen.

Når vi befinder os indenfor dette vindue, er vi i stand til på effektiv vis, at handle, lære og forholde os til os selv og andre.

Når og hvis vi bevæger os udenfor dette vindue, kan vores følelsesmæssige respons blive enten kaotisk, ophidset, fastlåst eller rigid.

Det er naturligvis meget forskelligt hvor stort eller lille vores Tolerance-vindue er.

Det afhænger for eksempel af:

barndomsoplevelser
vores medfødte neuro-biologi (sådan som vores hjerne har vænnet sig til at reagere)
De sociale rammer, støttende netværk og vigtige personer vi har i vores liv og
de erfaringer vi i øvrigt får gennem livet.

Størrelsen på vinduet er dog ikke konstant.

Det kan forandre sig fra

dag til dag,
fra time til time,

og det kan ske

bevidst eller
ubevidst.

Jo mere vi selv lærer at regulere størrelsen af vores vindue, des bedre vil vi kunne forholde os til de emotioner oplever i løbet af en dag.

Floden af velvære

Forestil dig, at du sidder i en kano. På tværs af kanoen har du et vindue. Når vinduet er helt åbent, har du et fint overblik og kan se, hvor du sejler. Men begynder vinduet at lukke, får du sværere ved at orientere dig. Du risikerer at komme for tæt på kraftig strøm, klippestykker der stikker op af vandet, eller flodbredden, hvor der er kaotisk og klipper med skarpe kanter, som kan medføre skade, hvis kanoen vælter. På den anden flodbred er der lavt, mudret vand, ufremkommeligt terræn, glatte sten og områder, hvor kanoen kan sætte sig fast.

Du risikerer måske at gå på grund, fordi din kano er på vej ind i et område med mudderbund, hvor du let kan komme til at sidde fast. Det kan være svært at komme fri af, hvis man er alene i kanoen.

Som vandet driver en frem, er man mere eller mindre ude af kontrol. Når der kommer en kraftig strøm, rammer man let først den ene flodbred og bagefter den anden. Vandstrøm, vind og andre naturkræfter er vi ikke herre over. Nogle steder kan floden være så bred, at det kræver mange kræfter at padle mod strømmen; andre steder er den smal, og nogle steder kan det være svært at passere.

Til syvende og sidst kan vi ikke gøre noget ved hverken flodens forløb eller vejret, der omgiver os. Derfor er vi nødt til at holde fokus på de områder, som vi har kontrol over:

At vi har en god og funktionel kano med det nødvendige udstyr til god sejlads.
At vi planlægger vores tur, så vi altid ved, hvor vi kan finde en ø til at holde en pause.
At vi skal lære og øve os konstant i at blive gode til at sejle kano.
At vi i sidste ende skal tage imod den hjælp, vi kan få fra andre, der enten har erfaring med at sejle i kano eller har lært i teorien, hvordan man finder den rette kano, styrer den, pakker den osv.

Men nok om kanoer… nu skal vi oversætte denne historie til menneskeliv, følelser og emotioner..

Tolerancevinduet

Tolerancevinduet er det begreb, vi bruger her til at forklare, hvor åbne eller lukkede vi er for at håndtere det, der sker omkring os. I fortællingen med kanoen kom vi frem til, at der altid vil ske noget omkring os. Vi vil altid få en reaktion på det, vi oplever. Nogle gange er vi ligeglade, fordi det er noget, vi har set mange gange, og som ikke vækker angst i vores hjerne. Andre gange kan det være noget, der minder os om en oplevelse, hvilket kan vække følelser som angst, vrede, glæde, sorg eller bekymring.

Nogle af de oplevelser, vi har, har vi kontrol over, mens andre er noget, der "bare sker", uden at vi kan styre det.

Vores ideelle tilstand er at være i den grønne zone. Her er vores tolerancevindue helt åbent, og intet vi ser ud af vinduet tricker os i en grad så vi får det dårligt. Vi kan være os selv, finde ro og stresse af. Der er ro på tankerne.

Vi vil føle os tilstede i nuet, være afslappede, kan være sociale, vi er i stand til at regulere vores følelser, vi kan være kreative, nysgerrige, fleksible, rolige og vi er i stand til at koncentrere os om at lære lidt nyt. Vi passer godt på os selv. Husker at få noget at spise og drikke, få sovet og få rørt os og komme ud og få frisk luft hver dag. Vi vil lade tanker komme og gå, uden at bide os fast i en enkelt tanke,

MEN …

Hvis du er neurodivergent eller har oplevet traumer, kan dit tolerancevindue være lidt lukket. Det kaldes en begyndende dysreguleret tilstand. Dine evner til at mærke din krop, også kaldet interoception (den 8. sans), kan være forstyrret i forskellig grad. Det samme gælder din evne til at planlægge, have tidsfornemmelse og andre såkaldte eksekutive funktioner, som også kan være påvirket.
Den dysregulerede tilstand er markeret her i den grønne zone, som kan være en rød eller blå sejlrute. Når du oplever nogen af de symptomer, der er nævnt, kan du få hjælp til at regulere, hvor åbent dit vindue er. Her skal du være forsigtig, for vinduet er ved at lukke.

Og det er NU din familie eller professionelle hjælpere skal læse med. For det er lige her i den dysregulerede tilstand, at du er sårbar og har svært ved at sætte ord på hvad der sker i dig. Du mærker måske slet ikke at du virker mere irritabel, trækker vejret hurtigere, spænder op i dine muskler .. alt sammen tegn på at et eller andet … vi ved ikke helt hvad … er i gang med at skubbe dit vindue i. Hvis ikke du får hjælp nu til at komme tilbage i grøn zone - så havner du i den røde eller blå zone. Det er i den her tilstand man ofte får tanker om lindrende selvskade, tanker om at komme “væk fra det hele” eller trang til at dulme uro med forskellige medikamenter (som desværre har mange dårlige bivirkninger på både kortere og længere sigt.)

Besked til dine hjælpere

Personen, der har bedt dig om at læse dette, kan let komme i en meget smertefuld tilstand. Det er svært for dem at sætte ord på, hvad der er galt, og hvad de har brug for. Når de kan tage kontakt, er de i en dysreguleret tilstand (markeret med rød og blå). Det er nu, du skal lytte godt efter. Hvis de først havner helt ude i den røde eller blå zone, vil de sandsynligvis ikke kunne bede om hjælp.
Men jeg ved, de har brug for, at der er nogen til stede, som befinder sig i den grønne zone. En, der kan holde deres vindue åbent og finde på noget, der kan give ro. I sektionen for download vil jeg lave en liste med forslag til aktiviteter, der kan afprøves. Det er bedst at prøve dem, når I begge er i den grønne zone, så I kan kombinere dem med noget hyggeligt. På listen vil jeg også markere, hvad man kan gøre, hvis man ikke har en plan, inden "man sejler ud."